Overbygning: Skadesterapeut

Pris

13.500 kr ved betaling på forhånd.
14.500 kr ved betaling pr. afdragsordning.

Uanset om du betaler på forhånd eller ved afdragsordning, sikrer du din plads ved at betale et depositum på 2.500 kr.
Så kan du derefter frit vælge betalingsform, når du har fået din bekræftelse.

Holdstart

Næste hold starter i begyndelsen af 2025.

Se datoer og book din plads på holdet nu

Varighed

Overbygningen indeholder i alt 112 timer – fordelt på 7 weekender.
Undervisningen foregår lørdage og søndage fra 9.00 – 17.00.
Der afsluttes med en endelig eksamen, hvor du skal vise os al din kunnen – og eksamensbevis udstedes naturligvis.
Efter endt uddannelse har du timer nok i massagefaget til at blive momsfritaget.

Undervisere

– Mikkel Rosdahl
– Jon Ahrensbøll
– Janne Dehn

Optagelseskrav

– Bestået eksamen på vores basis massageuddannelse
– Påbegyndt anatomi, fysiologi og sygdomslære kursus.

Fordybelse og dygtiggørelse

Den videre uddannelse er for dig, der brænder for faget og vil momsfritages.
Dig, der vil have et dybere kendskab til kroppen og til hvordan du kan hjælpe når der opstår skader.

Vi har sammensat dette program for seriøse behandlere, der gerne vil arbejde professionelt med massagen.
Efter afsluttet eksamen vil du også have de nødvendige timer i massagefaget til at blive momsfritaget og kunne RAB godkendes.

Udvidet teori og praksis

Vi udbygger den grundige teori fra basis massageuddannelsen, og lægger nye redskaber på.
Specifikke skader som tennisalbue, frossen skulder, fibersprængninger, knæproblemer mm. bliver gennemgået – samt selvfølgelig brugbar behandling til hvert tilfælde.

Arbejdet fra grunduddannelsen fortsættes, og den alternative sygdomslære og akupunktur vil blive udvidet og taget endnu mere i brug.
Vi arbejder med effektiv behandling af smerter overalt i kroppen, med særligt intensivt fokus på forskellige typer hovedpine.
Der vil både være symptomlindrende smertebehandling – men også undervisning i at finde de underliggende årsager og behandle dem.

Vi lærer dig om grundigere undersøgelse af skader og problemer, du møder som behandler. Er det en spændt muskel, et låst led eller noget helt tredje, der ligger til grund for smerten?
I en række “temaweekender” tager vi fat i et led ad gangen (skuldre, hofter, knæ osv.) og giver dig håndgribelige metoder til at genskabe normal bevægelighed og funktion.

Vi har indlagt undervisning i fascierne og deres betydning for hele bevægeapparatet. Ved at hjælpe disse til at slappe af, vil mange problemer kunne afhjælpes. Viden om fasciernes placering giver også en god forståelse for hvordan smerter kan opstå ét sted og ‘vandre’ til andre steder i kroppen.

Som en sidste ting har vi undervisning i ledmobilisering og holdningskorrektion på programmet. Du lærer en nænsom teknik til at hjælpe leddene på plads i deres normale, funktionelle position.
Der guides i måder at “scanne” dine klienter ift. skævheder og dårlig holdning.
Disse redskaber giver dig mulighed for at hjælpe på fastlåste problemer, folk ellers har døjet med i årevis uden at kunne få hjælp.

Alt dette giver dig et stærkt og virkningsfuldt sæt kompetencer og vil sætte dig i en helt særlig kategori blandt danske massører.

Se datoer og book din plads på holdet her

Udfyld venligst

Vi glæder os til at høre fra dig.


    Inden du sender - tjek lige at din mail er korrekt. Ellers kan vi ikke komme i kontakt med dig.

    Modtager du ikke en mail fra os efter at have sendt din besked, er noget gået galt. Kig evt. i din spamfolder, eller prøv gerne igen.