Velkommen


Vigtig note! – Siden er i øjeblikket under gennemgående omstrukturering, og vil derfor se noget rodet ud. Vi er klar igen snarest muligt.


Skolen

På MassageAkademiet lægger vi vægt på, at alle elever får et højt fagligt niveau, i et tempo hvor alle kan være med uanset kvalifikationer.

Skolens formål er at uddanne dig til en dygtig fysiurgisk massør på en let forståelig måde, hvor vi veksler mellem praktik og teori. Du lærer den fysiurgiske massage på en spændende og levende måde med et solidt udgangspunkt i teorien. Massage er et praktisk håndværk, der skal læres og udvikles fra grunden, og derfor har vi valgt at have kvalitet i højsædet gennem hele forløbet.

MassageAkademiet er grundlagt af Anja Mai i 2005, efter hun har drevet massageskole på Helseskolen i Søborg siden 1992. Anja er en rutineret og velfunderet behandler og lærer, og driver til daglig også firmaet Helsehænder, der tilbyder massageordninger for virksomheder.

Skolen har været lukket et par år, og er nu genopstået i 2016. Denne gang under ledelse af Mikkel Rosdahl, støttet af Anja Mai. Mikkel er tidligere elev hos Anja og har efterfølgende også undervist på skolen.

Uddannelsen følger nu, som altid, grundprincipperne om grundig indarbejdelse af både teori og praksis – og vi har revurderet overbygningen af uddannelsen til at indeholde endnu flere gode redskaber til at supplere massagen.


Underviserne

Anja Mai

Anja Mai

Uddannelse:
– Massør
– Akupunktør
– Zoneterapeut
– Bach terapeut

Undervisnings-erfaring:
– Fysiurgisk massage på Centeret for alternative sundhedsuddannelser
– Fysiurgisk massage siden 1993 på Helseskolen i Søborg og MassageAkademiet
– Zoneterapi på Helseskolen i Søborg

Indehaver af firmaet HelseHænder

 

Mikkel Rosdahl

Mikkel Rosdahl

Uddannelse:
– Massør
– Akupunktør

Undervisnings-erfaring:
– Fysiurgisk massage på MassageAkademiet
– Alternativ sygdomslære på MassageAkademiet
– Eksaminator i akupunktur på Helseskolen i Søborg

 

Yderligere undervisere

Vi kan dog ikke alt. Så for at være sikre på at give eleverne den bedst mulige uddannelse, inddrager vi kompetente undervisere til at fortælle om netop deres ekspertiseområder. Det sker både på overbygningen til skadesteraput og på de øvrige kurser, der afholdes sideløbende.